8.0分(21人评分)

145人收藏

18条评论

共15首歌曲

在网易云音乐打开

艺人
The Blue Van
语种
英语
厂牌
Iceberg Records
发行时间
2008年11月08日
专辑类别
录音室专辑

专辑介绍

. album ”MAN UP” – efter to på amerikanske TVT Records.

The Blue Van har været jorden rundt, spillet USA tyndt på et niveau, hvor kun The Raveonettes, af danskere, kan være med. Det har været en dannelsesrejse, som har været med til at udvikle bandet i mange henseende. Både på et personligt plan, men i den grad også musikalsk.

At TVT Records ikke tog den 3. album-option inden udløbs datoen var et held. Til dels fordi bandet ønskede at komme ud af samarbejdet, der ikke længere var tilfredsstillende, men bestemt også fordi TVT Records gik konkurs en måned efter bandet og selskabet skiltes. Og det ville have været et sandt spild af kræfter, at se frugten af lang tids arbejde blive låst fast i et konkursbo.

Fra det første album ”The Art Of Rolling” til det andet ”Dear Independence”, skete der en stor personlig udvikling i bandet såvel som en ændring i deres smag og inspirationskilder, hvilket også kan høres.

Efter udgivelsen af 2. album ”Dear Independence” i 2007 tog bandet på en omfattende Europa-turné med australske JET og havde egentlig regnet med at 2007 skulle blive ligesom de tre foregående år; masser af koncerter rundt i verden og flere turnéer i USA.

Men sådan skulle det ikke gå, da der ikke var flere penge i TVT’s kasse til promotion. Pludselig stod bandet tilbage i Danmark med en tom kalender. Og noget af en tilvænning efter tre hektiske år fyldt med aktiviteter og koncerter praktisk talt hver dag.

Så selvom det egentlig føltes lidt mærkeligt at komme i gang med sangskrivningen så hurtigt efter at have udgivet et album, faldt det også lige så naturligt.

Bandet startede pre-produktion i øvelokalet på Amager, hvorefter de isolerede sig i tre uger i Pers’ bedsteforældres forladte gård i Vendsyssel.

Det stod hurtigt klart at stilen var en anden denne gang. Materialet bar bl.a. præg af Sørens genopdagelse af guitaren og bandet fælles udvikling, hvilket bidragede til et mere moderne album i mange henseende. Mantraet for pladen blev ”jagten på den gode melodi” og den gode sound.

Bandet ville lave sange, hvor det drejede sig om at gøre, hvad der var bedst for sangen. Det skal forstås på den måde, at de ikke nødvendigvis puttede orgel på et nummer, bare for at lade det agere galionsfigur. En musikalsk legeplads, hvor målet helligede midlet.

Søren har denne gang skrevet mange sange; runde sange af klassisk format og ikke mindst høj kvalitet.

Det går godt og bandmedlemmerne er kreative. Oveni skriveriet er der også blevet tid til at reflektere mere over det de har fået lavet. Der kommer tilkendegivelser og der bliver diskuteret en del, hvilket kun er sundt. Der er uden tvivl blevet nedbrudt nogle personlige barrierer på det personlige musikalske plan, som resultat af de foregående års oplevelser og af at de hver især har udviklet sig i lettere forskellige retninger. Retninger, der alligevel smelter pænt sammen. Der er blevet åbnet op for sluserne både indadtil og udadtil, og det er selvfølgelig derfor produktiviteten er høj.

Valget af producere og produktionsform blev også en mere åben proces end tidligere. Samarbejdet med Mark Wills (med-producer på det første album ”The Art Of Rolling”) og Dan Hougesen (Dúné) gik op i en større enhed, og med det team bag knapperne, i henholdsvis Popshit Studiet i Randers og HOME Studios i Hamburg, begyndte ”Man Up” hurtigt at tage form. Og efter et par konstruktive uger lå der 20 færdige indspillede numre.

Hvad er stilen så? Kort sagt, TBV’sk melodiøs guitardreven rock, med referencer tilbage til 50’erne og frem til nu – dog med 80’erne siet fra. Et opdateret band med gejst og energi, som TBV jo i bund og grund altid har haft – og et ønske om at forbløffe både på plade og i live-sammenhæng.

’Silly Boy’ er 1.single (P3’s Uundgåelige i uge 37) fra ”Man Up”, som albummet er blevet døbt. ’Silly Boy’ blev valgt, da bandet følte at kompositionen både lydmæssigt, men også lyrisk, giver det bedste billede af det sted bandet pt er nået til i deres udvikling. Dette er blevet et gennemgående tema for pladen – overgange, fra A til B, fra dreng til mand, etc. Det er derfor heller ikke tilfældigt at singlen hedder ’Silly Boy’, og albummet ”Man Up”.

Men, samtidig med at det er meget klassisk rock, er der bestemt også blevet eksperimenteret, hvilket titelnummeret ’Man Up’ vidner om, med sit nærmest, lettere, industrielle snit; Marilyn Manson goes TBV.

’Be Home Soon’ er den klassiske høj energiske TBV-sang, som nok er den der bedst kæder de to første albums sammen: Energi af la ”The Art Of Rolling”, sangskrivning a la ”Dear Independence” kombineret med en TBV live energi, faktisk den bedste energi vi nogensinde har fanget i studiet.

Albummet byder desuden på flere overraskelser i form af spændende guest-appearances.


最新简评(共18条)